Behandlinger
Her kan du læse mere om den enkelte behandling. Du kan også ringe eller sende e-mail til klinikken med spørgsmål om kvalitet, priser, tandlægeskræk eller andet, du måtte være i tvivl om.
Almindelig forebyggende tandpleje
Vi udfører eftersyn, tandrensninger og fyldninger, der sikrer dig et smukt og naturligt resultat.
Hos os er det altid en tandlæge, der foretager ovenstående, så vi sikrer at intet overses – og at du altid er i de bedste hænder.

Implantater
Igennem 25 år har vi udført implantatbehandlinger. Behandlingen betyder, at der isættes en kunstig rod (implantat), der hvor tanden eller tænderne mangler.
Vi kan foretage alle kirurgiske indgreb på klinikken, idet vi samarbejder med Kim Aaes, tandlæge med speciale i kirurgi. Han udfører bl.a. implantatbehandlinger, fjernelse af visdomstænder samt rodspidsoperationer.
Derudover samarbejder vi med specialist i kirurgi Pernille Egdøe.

Kosmetisk behandling
Det er vigtigt at have et flot smil og sunde stærke tænder, der kan tygge maden hele livet.
Vi foretrækker selvfølgelig tandfarvet plast i stedet for kviksølvholdige fyldninger. Vi benytter os udelukkende af danske tandteknikere, så vi sikrer kvalitet, sikkerhed og garanti. Vi benytter ikke udenlandske leverandører af eksempelvis kroner, broer og implantater.
Hvis der eksempelvis mangler meget tand, må der laves krone på tanden – her er der forskel på, hvilken type krone, man kan vælge.
Patienten og tandlægen afgør i forhold til det kosmetiske udseende og tandens funktion, om det skal være en guldkrone, en porcelænskrone eller på fortænderne 100 % porcelæn.

Behandling af børn og unge
Børn er meget velkomne på klinikken, og personalet er vant til at behandle dem.
Tandbehandling er gratis for de unge mellem 16-18 år.
Børn under 16 år får i Gentofte Kommune ikke tilskud til tandbehandling hos privatpraktiserende tandlæger. Her er der egenbehandling.

Parodontosebehandling
Vi har bevidst valgt ikke at have tandplejere ansat. Her er det tandlægerne, der behandler parodontosen og kontrollerer forløbet.
Det er vigtigt at parodontose hurtigt behandles.
Parodontose er fordybede tandkødslommer med tab af knogle og eventuelt tab af tænder til følge.

Kroner, broer og proteser
For at bevare et naturligt smil og et funktionelt bid livet igennem, er det meget vigtigt, at erstatte knækkede eller mistede tænder.
De knækkede eller mistede tænder kan erstattes ved fremstilling af kroner, broer, implantater eller proteser. Vi benytter os udelukkende af danske tandteknikere, så vi sikrer kvalitet, sikkerhed og garanti. Vi benytter ikke udenlandske leverandører af eksempelvis kroner, broer og implantater.
Der er forskellige former for kroner, broer, implantater og proteser. Alt efter patientens behov vælges typen af disse i samarbejde med patienten.
